INFO: Træning aflyst mandag d.02.11.09 og mandag d.16.11.09
- Træningen starter præcis kl.18.00, både om mandagen og onsdagen.
- Springerne skal møde omklædt i gymnastiktøj til tiden. Af gymnastiktøj menes der: gymnastikdragt, korte eller lange træningsbukser, t-shirt og rene sokker uden huller. Hårelastikker/hårbånd er påkrævet ved langt hår eller hvis pandehåret når ned til øjnene. Smykker (inkl. øreringe) må ikke bæres under træning.
- ALLE skal være med til opvarmning samt opstilling og nedtagning af endestativer. Kan man ikke være med til at pakke ud og varme op, kan det ikke forventes at man får lov til at springe trampolin den pågældende dag.
- Mad og drikke bedes begrænses til et minimum. Der må ikke springes med mad, slik, tyggegummi el.lign. i munden. ALLE skal rydde op efter sig selv efter endt træning.
- Der skal altid være minimum en modtager på hver side af alle trampoliner. Det betyder at man ikke må forlade trampolinen førend man har sikret sig at der er en anden modtager til stede for en selv. Mellem ens ture, skal man blive ved trampolinen.
- I trampolinen må man ikke udføre spring der ikke er aftalt med en træner.
- Hallen må ikke forlades uden tilladelse fra en træner.
- Når træningen er slut, må hallen ikke forlades før alle materialer er sat på plads i redskabsrummet.
- Mobiltelefoner skal være slukkede eller på lydløs, samt være i en taske eller jakke under hele træningen.
- Det er ABSOLUT forbudt at mobbe/drille andre springere.
Ved gentagende overtrædelser af ovenstående regler kan trænerne stoppe træningen for de(n) pågældende springer(e).