INFO: Træning aflyst mandag d.02.11.09 og mandag d.16.11.09
I Gentofte Trampolin Klub har vi to hold; et mandagshold og et onsdagshold, som begge træner fra kl.18:00 til kl.20:00. På hvert hold har vi 16 springere og 2-4 trænere. Holdende er hverken køns-, alders- eller sværhedsopdelt.
For at starte som springer i klubben skal man være fyldt 9 år. Vores nuværende springere er fra 9-18 år, men ældre springere er også velkommen.
Vi mødes i Maglegårdshallen kl.18:00, her skal alle være omklædt og klar til træning.
Alle hjælpes med at pakke redskaberne ud, trænerne pakker trampolinerne ud og springerne pakker endestativerne ud smat lægger måtter på.
Når det hele er sat op og gjort klar, varmer vi op på gulvet før vi begynder at springe.
Man springer i tre minutter hver og efter tur. Springerne må kun springe de spring som er aftalt med trænerne og som passer til den enkeltes niveau.
Den sidste tid af træningen har vi indført "legetid", hvor man bl.a må springe to i trampolinen, sjippe eller lege legen "kongens efterfølger".
Vi slutter dagen af med at det igen er trænerne der pakker trampolinerne sammen og springerne der pakker endestativerne sammen. Først når alle redskaberne er i redskabsrummet, må man gå hjem.